9/21/2024
Vigtig!  Gem følgende ID for at se dine resultater senere eller til  sammenligne  dig sammen med andre
66eeb3673a7e40c7088bd3e2

De fem store

Neuroticisme

Neuroticisme referer til tendensen til at opleve negative følelser.



Din score på Neuroticisme er høj, hvilket indikerer, at du let bliver påvirket, selv i situationer som de fleste ser som en normal del af livet. Andre mennesker opfatter dig som sensitiv og emotionel.

Angst

Score: 20 (high)

Hjernens "kæmp-eller-flygt"-system bliver hos angste mennesker aktiveret for nemt og for ofte. Derfor har mennesker, som scorer højt på angst, det ofte med at føle, at der sker noget farligt. Måske er de bange for bestemte situationer, eller også er de generelt frygtsomme. De er anspændte og nervøse. Personer, som scorer lavt på angst, er normalt rolige og frygtløse.

Vrede

Score: 6 (low)

Personer, som scorer højt på Vrede, bliver rasende, når tingene ikke går, som de ønsker det. De er meget optagede af at blive ordentligt behandlet, og de føler vrede og bitterhed, hvis de føler, de bliver snydt. Denne skala måler tendensen til at føle vrede; hvorvidt personen også udtrykker irritation eller fjendtlighed, afhænger af personens Behagelighedsniveau. Dem der scorer lavt, bliver sjældent vrede.

Depression

Score: 18 (high)

Denne skala måler tendensen til at føle sig trist, bedrøvet og modløs. Dem, der scorer højt, mangler energi og har svært ved selv at i værksætte aktiviteter. Dem, der scorer lavt, har en tendens til ikke at få sådanne depressive følelser.

Selvbevidsthed

Score: 16 (high)

Selvbevidste individer er følsomme over for, hvad andre mennesker tænker om dem. Deres bekymring for at blive afvist eller forhånet får dem til at føle sig generte og dårligt tilpas sammen med andre. De føler sig nemt pinligt berørt og bliver ofte flove. Deres frygt for at andre vil kritisere dem eller drille dem er overdreven og urealistisk, men deres akavethed og ubehag kan gøre denne frygt til en selvopfyldende profeti. I modsætning hertil, lider dem, der scorer lavt, ikke af denne fejlagtige opfattelse af, at alle ser på dem og dømmer dem. De bliver ikke nervøse i sociale sammenhænge.

Umådeholdenhed

Score: 15 (high)

Umådeholdne individer føler stærke tilbøjeligheder og lyster, som de har svært ved at undertrykke. De har det med at være meget fokuserede på kortsigtet nydelse og belønning, snarere end på de langsigtede konsekvenser. Dem, der scorer lavt, oplever ikke stærke, uimodståelige lyster og bliver derfor heller ikke fristet til umådeholden nydelse.

Sårbarhed

Score: 19 (high)

Dem, der scorer højt på Sårbarhed, oplever panik, forvirring og hjælpeløshed, når de er stressede eller under pres. Dem, der scorer lavt, er mere fattede, selvsikre og klarttænkende, når de bliver presset.

Udadvendthed

Udadvendthed er kendetegnet ved en udtalt optagethed af den ydre verden.



Din score på Udadvendthed er lav, hvilket indikerer, at du er indadvendt, reserveret og stille. Du sætter pris på alenetid og på at dyrke aktiviteter for dig selv. Din sociale omgang vil typisk begrænse sig til nogle få, nære venner.

Venlighed

Score: 6 (low)

Venlige mennesker kan godt lide andre mennesker og viser åbent deres positive følelser overfor andre. De har nemt ved at få venner, og det er nemt for dem at danne tætte, intime forhold. Dem, der scorer lavt på Venlighed, er ikke nødvendigvis kolde og afvisende, men de rækker ikke ud til andre og opfattes som som fjerne og reserverede.

Selskabelighed

Score: 7 (low)

Selskabelige mennesker finder andres selskab behageligt stimulerende og givende. De nyder at være blandt mange mennesker. Dem, der scorer lavt, har en tendens til at blive overvældet af, og undgår derfor aktivt, større menneskemængder. De har ikke nødvendigvis noget imod at være sammen med andre en gang imellem, men deres behov for privatliv og tid for sig selv er større end hos individer, som scorer højt på denne skala.

Selvhævdelse

Score: 7 (low)

Dem, der scorer højt på Selvhævdelse, kan godt lide at sige deres mening, tage styringen og guide andres aktiviteter. De har en tendens til at have lederrollen i en gruppe. Dem, der scorer lavt, siger ikke meget og lader andre styre aktiviteterne i en gruppe.

Aktivitetsniveau

Score: 14 (high)

Aktive individer lever tempofyldte og travle liv. De bevæger sig omkring hurtigt og energisk og tager del i mange aktiviteter. Personer, som scorer lavt på denne skala, lever et mere stille og roligt liv i et afslappet tempo.

Spændingssøgende

Score: 13 (high)

Dem, der scorer højt på denne skala, kommer nemt til at kede sig, hvis de ikke får en masse ekstern stimulation. De elsker alle lysene og livet i byen. De er tilbøjelige til at tage chancer og søge spænding. Dem, der scorer lavt, overvældes af larmen og påstyret og er averse overfor spænding.

Munterhed

Score: 12 (neutral)

Denne skala måler positivt humør og følelser, ikke negative følelser (som er en del af Neuroticisme-domænet). Personer, der scorer højt på denne skala, oplever typisk forskellige positive følelser, inklusive glæde, entusiasme, optimisme og lykke. Dem, der scorer lavt, er ikke nær så tilbøjelige til at have sådanne energiske, glade følelser.

Åbenhed for nyt

Åbenhed for nyt beskriver en kognitiv dimension, som adskiller opfindsomme og kreative mennesker fra mennesker, der er mere traditionsbundne og nede-på-jorden.



Din score på Åbenhed for nyt er høj, hvilket indikerer, at du godt kan lide nye ting, variation og forandring. Du er nysgerrig, fantasifuld og kreativ.

Fantasi

Score: 20 (high)

For fantasifulde mennesker fremstår den virkelige verden ofte for kedelig og almindelig. Dem, der scorer højt på denne skala, bruger fantasien til at skabe en mere farverig og interessant verden. Dem, der scorer lavt på denne skala, interesserer sig mere for fakta end for fantasi.

Interesse for kunst

Score: 20 (high)

Dem, der scorer højt på denne skala, elsker skønhed, både i kunsten og i naturen. De bliver nemt involverede i og optagede af både kunstneriske og naturlige begivenheder. De er ikke nødvendigvis talentfulde eller skolede inden for kunstens verden, selv om mange er det. De definerende træk på denne skala er en interesse i og værdsættelse af naturlig og kunstig skønhed. Dem, deres scorer lavt, mangler en æstetisk sans og interesse for kunst.

Følelsesmæssighed

Score: 13 (high)

Personer, som scorer højt på Følelsesmæssighed, har godt adgang til og er i kontakt med deres følelser. Dem, der scorer lavt, er mindre opmærksomme på deres følelser og viser dem typisk ikke.

Eventyrlyst

Score: 10 (low)

Dem, der scorer højt på eventyrlyst, prøver gerne nye ting, rejser til fremmede lande og oplever forskellige ting. De synes, rutiner og kendte omgivelser er kedelige, og de tager gerne hjem en anden vej end de plejer, bare fordi det er anderledes. Dem, der scorer lavt, er tilbøjelige til at trives dårligt med forandring, og de foretrækker kendte rutiner.

Intellekt

Score: 20 (high)

Intellekt og interesse for kunst er de to vigtigste faktorer i forhold til åbenhed for nyt. Dem, der scorer højt på Intellekt, elsker at lege med nye tanker og idéer. De er åbne overfor nye og usædvanlige idéer og kan godt lide at diskutere intellektuelle emner. De kan godt lide gåder og hjernevridere. Dem, der scorer lavt på Intellekt, foretrækker at forholde sig til mennesker eller ting, snarere end idéer. De opfatter intellektuelle øvelser som spild af tid. Intellekt er ikke det samme som intelligens. Intellekt er en intellektuel stil, ikke en intellektuel evne, selv om dem, der scorer højt på Intellekt, ligger lidt højere på standardiserede intelligenstests end individer med lavt intellekt .

Liberalisme

Score: 14 (high)

Psykologisk liberalisme er udtryk for en parathed til at udfordre autoriteter, konventioner og traditionelle værdier. I dens mest ekstreme form kan psykologisk liberalisme endda udtrykke sig gennem direkte fjendtlighed over for regler, sympati med lovbrydere og en kærlighed for usikkerhed, kaos og uorden. Psykologisk konservative foretrækker den sikkerhed og stabilitet, som traditioner kan give. Psykologisk liberalisme og konservatisme er ikke det samme som politisk tilhørsforhold, men det kan være med til at skubbe nogle i retning af bestemte partier.

Imødekommenhed

Imødekommenhed afspejler individuelle forskelle i interessen for samarbejde og social harmoni. Imødekommende individer sætter pris på at komme godt ud af det med andre mennesker.



Dit høje niveau af Imødekommenhed indikerer en stærk interesse for andres behov og velvære. Du er rar, sympatisk og samarbejdsvillig.

Tillid

Score: 9 (low)

En person med høj tillid antager, at de fleste mennesker er rimelige, ærlige og har gode intentioner. Personer med lav tillid ser andre som egoistiske, uærlige og potentielt farlige.

Moralitet

Score: 16 (high)

Dem, der scorer højt på denne skala, ser ikke behov for foregivender eller manipulation i deres interaktion med andre og er derfor ligefremme, ærlige og oprigtige. Dem, der scorer lavt, mener, at der er behov for en vis grad af bedrag i sociale relationer. Andre mennesker finder det forholdsvis nemt at forholde sig til de ligefremme individer, der scorer højt på denne skala. De finder det generelt vanskeligere at forholde sig til de mindre ligefremme personer, der scorer lavt på denne skala. Det skal bemærkes, at mennesker, der scorer lavt, ikke er uden principper eller moral; de er blot mere på vagt og mindre villige til åbent at afsløre hele sandheden.

Altruisme

Score: 11 (low)

Altruistiske mennesker ser en selvstændig værdi i at hjælpe andre. De er derfor generelt villige til hjælpe folk i nød. Altruistiske mennesker oplever det at gøre ting for andre som en form for selvrealisering snarere end som selvopofrelse. Dem, der scorer lavt på denne skala, er ikke udpræget glade for at hjælpe mennesker i nød. Anmodninger om hjælp føles mere som et krav, end som en mulighed for selvrealisering.

Samarbejde

Score: 15 (high)

Individer, der scorer højt på denne skala, kan ikke lide konfrontationer. De er villige til at gå på kompromis eller undertrykke deres egne behov for at komme godt ud af det med andre. Dem, der scorer lavt på denne skala, er mere tilbøjelige til at presse andre for at få deres vilje.

Beskedenhed

Score: 12 (neutral)

Dem, der scorer højt på denne skala, kan ikke lide at fremstille sig selv som bedre end andre mennesker. I nogle tilfælde kan denne tilgang skyldes lav selvtillid eller lavt selvværd. Ikke desto mindre, er der nogle mennesker med høj selvtillid, som betragter ubeskedenhed som upassende. Dem, som er villige til at fremstille sig selv som overlegne, har en tendens til til at blive opfattet som ubehageligt arrogante af andre mennesker.

Sympati

Score: 12 (neutral)

Personer, der scorer højt på denne skala, er kærlige og medfølende. De føler andres smerte tydeligt og får nemt medlidenhed med folk. Dem, der scorer lavt, påvirkes ikke noget videre af menneskelig lidelse. De sætter en ære i at træffe objektive valg baseret på fornuft. De bekymrer sig mere om sandhed og upartisk retfærdighed end om barmhjertighed.

Påpasselighed

Påpasselighed handler om den måde, hvorpå vi kontrollerer, regulerer og styrer vores impulser.



Din score på Påpasselighed er lav, hvilket indikerer, at du kan lide at leve i øjeblikket og gøre hvad der føles godt her og nu. Dit arbejde har en tendens til at være sjusket og uorganiseret.

Selvsikkerhed

Score: 13 (high)

Selvsikkerhed beskriver tilliden til ens egne evner til at udrette ting. Dem, der scorer højt, mener selv, at de har den nødvendige intelligens (snusfornuft), drive og selvkontrol til at opnå succes. Dem, der scorer lavt, synes ikke, de er effektive, og føler måske, at de ikke har kontrol over deres eget liv.

Ordentlighed

Score: 6 (low)

Personer, som scorer højt på ordentlighed, er velorganiserede. De kan godt lide at leve efter rutiner og tidsplaner. De skriver lister og laver planer. Dem, der scorer lavt, har en tendens til at være uorganiserede og flyvske.

Pligtopfyldenhed

Score: 11 (low)

Denne skala afspejler graden af en persons pligtfølelse. Dem, der scorer højt på denne skala, føler en stærk moralsk forpligtelse. Dem, der scorer lavt, opfatter kontrakter, regler og love som unødigt begrænsende. De opfattes ofte som upålidelige eller endda uansvarlige.

Stræbsomhed

Score: 9 (low)

Individer, der scorer højt på denne skala, stræber efter at opnå det bedste. Deres drive til at blive anerkendt som succesrige, holder dem på sporet frem mod deres ambitiøse mål. De har ofte en stærk retningssans i livet, men nogle af dem, der scorer meget højt kan være for ensporerede og besat af deres arbejde. Dem, der scorer lavt, stiller sig tilfredse med at klare sig igennem livet med en minimal arbejdsindsats, og opfattes ofte af andre som dovne.

Selvdisciplin

Score: 5 (low)

Selvdisciplin - hvad mange omtaler som viljestyrke - henviser til evnen til vedholdende at arbejde med svære eller ubehagelige opgaver, indtil de er gennemført. Mennesker, der har høj selvdisciplin, er i stand til at overvinde modviljen mod at påbegynde opgaver og blive på sporet, uanset forstyrrelser. Dem med lav selvdisciplin udsætter opgaverne og har en dårlig evne til at kæmpe igennem, og de er ofte ikke i stand til at gennemføre opgaver - selv ikke opgaver, som de faktisk gerne vil gennemføre.

Forsigtighed

Score: 6 (low)

Forsigtighed beskriver tilbøjeligheden til at tænke tingene igennem, før man handler. Dem, der scorer højt på Forsigtighedskalaen, tager sig god tid, når de træffer beslutninger. Dem, der scorer lavt, siger eller gør ofte det første, der falder dem ind, uden at overveje alternativerne eller de sandsynlige konsekvenser af disse alternativer.