Påpasselighed

Påpasselighed handler om den måde, hvorpå vi kontrollerer, regulerer og styrer vores impulser.

Impulser er ikke i sig selv dårlige; i nogle tilfælde kan tidspres kræve en hurtig beslutning, og en impulsiv reaktion baseret på første indskydelse kan være fornuftig. Og når man ikke er på arbejde, og det hele ikke er så alvorligt, kan det være sjovt at agere spontant og impulsivt. Impulsive individer kan af andre blive opfattet som farverige, sjove at være sammen med og småskøre.

Men impulsive handlinger kan også give problemer. Nogle impulser er asociale. Ukontrollerede asociale handlinger kan ikke bare være til skade for andre mennesker, men kan også føre til gengældelse eller straf mod den, der begår disse handlinger. Et andet problem med impulsive handlinger er, at de ofte giver umiddelbare gevinster men har uønskede konsekvenser på længere sigt. Eksempelvis kan overdreven socialisering føre til, at man bliver fyret fra sit job, fornærmer man en anden, kan det ødelægge et vigtigt forhold, og brugen af nydelsesmidler kan i sidste ende ødelægge ens helbred.

Impulsiv adfærd mindsker, selv når den ikke er alvorligt destruktiv, i væsentlig grad en persons effektivitet. Når man handler impulsivt, har man ikke tid til at overveje alternative handlinger, som i nogle tilfælde kan være mere hensigtsmæssige end det impulsive valg. Impulsivitet kan også skabe distraktioner i projekter, som kræver planlagte sekvenser af trin eller faser. Et impulsivt menneskes bedrifter er derfor små, spredte og usammenhængende.

Et af kendetegnene på intelligens, og noget af det som potentielt adskiller mennesket fra tidligere livsformer, er evnen til at tænke over fremtidige konsekvenser, før man handler på en indskydelse. Intelligent aktivitet inkluderer det at overveje sine langsigtede mål, at organisere og planlægge vejen frem til disse mål, og at fortsætte med at prøve at realisere disse mål på trods af pludselige indskydelser i modsat retning. Idéen om at intelligens involverer evnen til at kontrollere sine impulser er godt indfanget af begrebet fornuftighed, en alternativ overskrift for Påpasselighed. Fornuftig betyder både vis og forsigtig.

Personer, der scorer højt på skalaen for Påpasselighed, opfattes af andre faktisk som intelligente. Fordelene ved høj påpasselighed er tydelige. Påpasselige individer undgår problemer og opnår en høj grad af succes gennem målbevidst planlægning og vedholdenhed. De opfattes også positivt af andre som intelligente og pålidelige. På den negative side kan de være rendyrkede perfektionister og arbejdsnarkomaner. Derudover kan ekstremt påpasselige mennesker blive opfattet som tørre og kedelige.

Upåpasselige mennesker kan blive kritiseret for deres upålidelighed, mangel på ambitioner og manglende evne til at holde sig inden for rammerne, men de kan få mange kortvarige fornøjelser, og de vil aldrig blive betragtet som kedelige.

Selvsikkerhed

Selvsikkerhed beskriver tilliden til ens egne evner til at udrette ting. Dem, der scorer højt, mener selv, at de har den nødvendige intelligens (snusfornuft), drive og selvkontrol til at opnå succes. Dem, der scorer lavt, synes ikke, de er effektive, og føler måske, at de ikke har kontrol over deres eget liv.

Ordentlighed

Personer, som scorer højt på ordentlighed, er velorganiserede. De kan godt lide at leve efter rutiner og tidsplaner. De skriver lister og laver planer. Dem, der scorer lavt, har en tendens til at være uorganiserede og flyvske.

Pligtopfyldenhed

Denne skala afspejler graden af en persons pligtfølelse. Dem, der scorer højt på denne skala, føler en stærk moralsk forpligtelse. Dem, der scorer lavt, opfatter kontrakter, regler og love som unødigt begrænsende. De opfattes ofte som upålidelige eller endda uansvarlige.

Stræbsomhed

Individer, der scorer højt på denne skala, stræber efter at opnå det bedste. Deres drive til at blive anerkendt som succesrige holder dem på sporet frem mod deres ambitiøse mål. De har ofte en stærk retningssans i livet, men nogle af dem, der scorer meget højt, kan være for ensporede og besat af deres arbejde. Dem, der scorer lavt, stiller sig tilfredse med at klare sig igennem livet med en minimal arbejdsindsats, og opfattes ofte af andre som dovne.

Selvdisciplin

Selvdisciplin - hvad mange omtaler som viljestyrke - henviser til evnen til vedholdende at arbejde med svære eller ubehagelige opgaver, indtil de er gennemført. Mennesker, der har høj selvdisciplin, er i stand til at overvinde modviljen mod at påbegynde opgaver og blive på sporet, uanset forstyrrelser. Dem med lav selvdisciplin udsætter opgaverne og har en dårlig evne til at kæmpe igennem, og de er ofte ikke i stand til at gennemføre opgaver - selv ikke opgaver, som de faktisk gerne vil gennemføre.

Forsigtighed

Forsigtighed beskriver tilbøjeligheden til at tænke tingene igennem, før man handler. Dem, der scorer højt på Forsigtighedsskalaen, tager sig god tid, når de træffer beslutninger. Dem, der scorer lavt, siger eller gør ofte det første, der falder dem ind, uden at overveje alternativerne eller de sandsynlige konsekvenser af disse alternativer.