Åbenhed for nyt

Åbenhed for nyt beskriver en kognitiv dimension, som adskiller opfindsomme og kreative mennesker fra mennesker, der er mere jordnære og traditionsbundne.

Åbne mennesker er intellektuelt nysgerrige, værdsætter kunst og er sensitive over for skønhed. De har det med at være mere opmærksomme på deres følelser, sammenlignet med mere lukkede mennesker. De har en tendens til at tænke og handle på mere individualistiske og nonkonforme måder. Intellektuelle scorer typisk højt på Åbenhed for nyt; derfor bliver denne faktor også sommetider omtalt som Kultur eller Intellekt.

Intellekt bør dog nok forstås som et aspekt ved Åbenhed for nyt. Ens score i forhold til Åbenhed for nyt er kun i begrænset omfang relateret til længden på en persons uddannelse og score på en almindelig intelligenstest.

Et andet kendetegn ved den åbne kognitive stil er evnen til at tænke i symboler og abstraktioner adskilt fra konkrete erfaringer. Afhængigt af det enkelte individs konkrete intellektuelle evner, kan den symbolske kognition tage form af matematisk, logisk eller geometrisk tænkning, kunstnerisk eller metaforisk brug af sprog, musikalsk komposition og optræden, eller af en af de mange former for visuel kunst og scenekunst.

Personer, der scorer lavt på åbenhed for nyt, har en tendens til at have snævre og almindeligt udbredte interesser. De foretrækker det simple, ligefremme og tydelige frem for det komplekse, tvetydige og subtile. De ser måske med en vis skepsis på kunst og videnskab, og opfatter sådanne aktiviteter som svært tilgængelige og uden praktisk anvendelse. Lukkede mennesker foretrækker det kendte frem for det nye; de er konservative og afvisende over for forandringer.

Åbenhed præsenteres ofte som sundere eller mere modent af psykologer, som ofte selv er åbne for nyt. Men de åbne og lukkede måder at tænke på kan begge vise sig nyttige i forskellige miljøer. Den åbne persons intellektuelle stil kan være en fordel for en professor, men forskning viser, at lukket tænkning kan føre til større effektivitet på jobbet inden for politiet, salg og en række servicefag.

Fantasi

For fantasifulde mennesker fremstår den virkelige verden ofte for kedelig og almindelig. Dem, der scorer højt på denne skala, bruger fantasien til at skabe en mere farverig og interessant verden. Dem, der scorer lavt på denne skala, interesserer sig mere for fakta end for fantasi.

Interesse for kunst

Dem, der scorer højt på denne skala, elsker skønhed, både i kunsten og i naturen. De bliver nemt involverede i og optagede af både kunstneriske og naturlige begivenheder. De er ikke nødvendigvis talentfulde eller skolede inden for kunstens verden, selv om mange er det. De definerende træk på denne skala er en interesse i og værdsættelse af naturlig og kunstig skønhed. Dem, der scorer lavt, mangler en æstetisk sans og interesse for kunst.

Følelsesmæssighed

Personer, som scorer højt på Følelsesmæssighed, har god adgang til og er i kontakt med deres følelser. Dem, der scorer lavt, er mindre opmærksomme på deres følelser og viser dem typisk ikke.

Eventyrlyst

Dem, der scorer højt på eventyrlyst, prøver gerne nye ting, rejser til fremmede lande og oplever forskellige ting. De synes, rutiner og kendte omgivelser er kedelige, og de tager gerne hjem en anden vej end de plejer, bare fordi det er anderledes. Dem, der scorer lavt, er tilbøjelige til at trives dårligt med forandring, og de foretrækker kendte rutiner.

Intellekt

Intellekt og interesse for kunst er de to vigtigste faktorer i forhold til åbenhed for nyt. Dem, der scorer højt på Intellekt, elsker at lege med nye tanker og idéer. De er åbne overfor nye og usædvanlige idéer og kan godt lide at diskutere intellektuelle emner. De kan godt lide gåder og hjernevridere. Dem, der scorer lavt på Intellekt, foretrækker at forholde sig til mennesker eller ting, snarere end idéer. De opfatter intellektuelle øvelser som spild af tid. Intellekt er ikke det samme som intelligens. Intellekt er en intellektuel stil, ikke en intellektuel evne, selv om dem, der scorer højt på Intellekt, ligger lidt højere på standardiserede intelligenstests end individer med lavt intellekt.

Liberalisme

Psykologisk liberalisme er udtryk for en parathed til at udfordre autoriteter, konventioner og traditionelle værdier. I sin mest ekstreme form kan psykologisk liberalisme endda udtrykke sig gennem direkte fjendtlighed over for regler, sympati med lovbrydere og en forkærlighed for tvetydighed, kaos og uorden. Psykologisk konservative foretrækker den sikkerhed og stabilitet, som traditioner kan give. Psykologisk liberalisme og konservatisme er ikke det samme som politisk tilhørsforhold, men det kan være med til at skubbe nogle i retning af bestemte partier.