Neuroticisme

Neuroticisme refererer til tendensen til at opleve negative følelser.

Freud brugte oprindeligt betegnelsen neurose til at beskrive en tilstand kendetegnet ved mental og følelsesmæssig lidelse og en manglende evne til at håndtere de krav, som livet almindeligvis stiller. Han antydede, at alle udviser en eller anden form for tegn på neurose, men at vi er forskellige, hvad angår graden af lidelse og de specifikke symptomer herpå. I dag refererer neuroticisme til tendensen til at have negative følelser.

Dem, der scorer højt på neuroticisme, oplever måske primært én bestemt negativ følelse som angst, vrede eller depression, men vil sandsynligvis opleve flere af disse følelser.

Mennesker, som scorer højt på neuroticisme, er følelsesmæssigt reaktive. De reagerer følelsesmæssigt på begivenheder, som ikke ville påvirke de fleste mennesker, og deres reaktioner har det med at være mere intense end normalt. De er mere tilbøjelige til at opleve almindelige situationer som truende, og mindre udfordringer som håbløst vanskelige.

Deres negative følelsesmæssige reaktioner har det med at vare ved i usædvanligt lang tid, hvilket resulterer i, at de ofte er i dårligt humør. Disse problemer med følelsesmæssig regulering kan formindske neurotikerens evne til at tænke klart, træffe beslutninger og håndtere stress på en effektiv måde.

Angst

Hjernens "kæmp-eller-flygt"-system bliver hos angste mennesker aktiveret for nemt og for ofte. Derfor har mennesker, som scorer højt på angst, det ofte med at føle, at der er ved at ske noget farligt. Måske er de bange for bestemte situationer, eller også er de generelt frygtsomme. De er anspændte, urolige og nervøse. Personer, som scorer lavt på angst, er normalt rolige og frygtløse.

Vrede

Personer, som scorer højt på Vrede, bliver rasende, når tingene ikke går, som de ønsker det. De er meget optagede af at blive ordentligt behandlet, og de føler vrede og bitterhed, hvis de føler, de bliver snydt. Denne skala måler tendensen til at føle vrede; hvorvidt personen også udtrykker irritation eller fjendtlighed, afhænger af personens niveau af Imødekommenhed. Dem, der scorer lavt, bliver sjældent eller ikke så let vrede.

Depression

Denne skala måler tendensen til at føle sig trist, bedrøvet og modløs. Dem, der scorer højt, mangler energi og har svært ved selv at iværksætte aktiviteter. Dem, der scorer lavt, har en tendens til ikke at få sådanne depressive følelser.

Selvbevidsthed

Selvbevidste individer er følsomme over for, hvad andre mennesker tænker om dem. Deres bekymring for at blive afvist eller forhånet får dem til at føle sig generte og dårligt tilpas sammen med andre. De føler sig nemt pinligt berørt og bliver ofte flove. Deres frygt for at andre vil kritisere dem eller drille dem er overdreven og urealistisk, men deres akavethed og ubehag kan gøre denne frygt til en selvopfyldende profeti. I modsætning hertil lider de, der scorer lavt, ikke af denne fejlagtige opfattelse af, at alle ser på dem og dømmer dem. De bliver ikke nervøse i sociale sammenhænge.

Umådeholdenhed

Umådeholdne individer føler stærke tilbøjeligheder og lyster, som de har svært ved at undertrykke. De har det med at være meget fokuserede på kortsigtet nydelse og belønning, snarere end på de langsigtede konsekvenser. Dem, der scorer lavt, oplever ikke stærke, uimodståelige lyster og bliver derfor heller ikke fristet til umådeholden nydelse.

Sårbarhed

Dem, der scorer højt på Sårbarhed, oplever panik, forvirring og hjælpeløshed, når de er stressede eller under pres. Dem, der scorer lavt, er mere fattede, selvsikre og klarttænkende, når de bliver presset.