Sådan ser dit resultat ud.
Dette er en fiktiv profil, der viser, hvad du får efter testen: fem hoveddomæner, 30 facetter og forklaringer i et klart sprog.
- Stærkeste træk
- Åbenhed for nyt 83%
- Laveste træk
- Udadvendthed 29%
- Mest afbalanceret
- Neuroticisme 31%
Overblik
Scoren viser, hvor du ligger på hvert træk, fra lav til høj. Ingen profil er bedre end en anden.
- ÅÅbenhed for nytHøj83%
- PPåpasselighedHøj71%
- UUdadvendthedLav29%
- IImødekommenhedHøj70%
- NNeuroticismeLav31%
Profilen beskriver tilbøjeligheder ud fra dine svar, ikke en diagnose eller en dom over, hvem du er.
Åbenhed for nyt
Høj104 af 120 · 83%
Din score på Åbenhed for nyt er høj, hvilket indikerer, at du godt kan lide nye ting, variation og forandring. Du er nysgerrig, fantasifuld og kreativ.
Åbenhed for nyt beskriver en kognitiv dimension, som adskiller opfindsomme og kreative mennesker fra mennesker, der er mere jordnære og traditionsbundne.
Læs mere om dette træk
Åbne mennesker er intellektuelt nysgerrige, værdsætter kunst og er sensitive over for skønhed. De har det med at være mere opmærksomme på deres følelser, sammenlignet med mere lukkede mennesker. De har en tendens til at tænke og handle på mere individualistiske og nonkonforme måder. Intellektuelle scorer typisk højt på Åbenhed for nyt; derfor bliver denne faktor også sommetider omtalt som Kultur eller Intellekt.
Intellekt bør dog nok forstås som et aspekt ved Åbenhed for nyt. Ens score i forhold til Åbenhed for nyt er kun i begrænset omfang relateret til længden på en persons uddannelse og score på en almindelig intelligenstest.
Et andet kendetegn ved den åbne kognitive stil er evnen til at tænke i symboler og abstraktioner adskilt fra konkrete erfaringer. Afhængigt af det enkelte individs konkrete intellektuelle evner, kan den symbolske kognition tage form af matematisk, logisk eller geometrisk tænkning, kunstnerisk eller metaforisk brug af sprog, musikalsk komposition og optræden, eller af en af de mange former for visuel kunst og scenekunst.
Personer, der scorer lavt på åbenhed for nyt, har en tendens til at have snævre og almindeligt udbredte interesser. De foretrækker det simple, ligefremme og tydelige frem for det komplekse, tvetydige og subtile. De ser måske med en vis skepsis på kunst og videnskab, og opfatter sådanne aktiviteter som svært tilgængelige og uden praktisk anvendelse. Lukkede mennesker foretrækker det kendte frem for det nye; de er konservative og afvisende over for forandringer.
Åbenhed præsenteres ofte som sundere eller mere modent af psykologer, som ofte selv er åbne for nyt. Men de åbne og lukkede måder at tænke på kan begge vise sig nyttige i forskellige miljøer. Den åbne persons intellektuelle stil kan være en fordel for en professor, men forskning viser, at lukket tænkning kan føre til større effektivitet på jobbet inden for politiet, salg og en række servicefag.
Facetter
- FantasiHøj 17 af 20
For fantasifulde mennesker fremstår den virkelige verden ofte for kedelig og almindelig. Dem, der scorer højt på denne skala, bruger fantasien til at skabe en mere farverig og interessant verden. Dem, der scorer lavt på denne skala, interesserer sig mere for fakta end for fantasi.
- Interesse for kunstHøj 19 af 20
Dem, der scorer højt på denne skala, elsker skønhed, både i kunsten og i naturen. De bliver nemt involverede i og optagede af både kunstneriske og naturlige begivenheder. De er ikke nødvendigvis talentfulde eller skolede inden for kunstens verden, selv om mange er det. De definerende træk på denne skala er en interesse i og værdsættelse af naturlig og kunstig skønhed. Dem, der scorer lavt, mangler en æstetisk sans og interesse for kunst.
- FølelsesmæssighedHøj 16 af 20
Personer, som scorer højt på Følelsesmæssighed, har god adgang til og er i kontakt med deres følelser. Dem, der scorer lavt, er mindre opmærksomme på deres følelser og viser dem typisk ikke.
- EventyrlystHøj 17 af 20
Dem, der scorer højt på eventyrlyst, prøver gerne nye ting, rejser til fremmede lande og oplever forskellige ting. De synes, rutiner og kendte omgivelser er kedelige, og de tager gerne hjem en anden vej end de plejer, bare fordi det er anderledes. Dem, der scorer lavt, er tilbøjelige til at trives dårligt med forandring, og de foretrækker kendte rutiner.
- IntellektHøj 17 af 20
Intellekt og interesse for kunst er de to vigtigste faktorer i forhold til åbenhed for nyt. Dem, der scorer højt på Intellekt, elsker at lege med nye tanker og idéer. De er åbne overfor nye og usædvanlige idéer og kan godt lide at diskutere intellektuelle emner. De kan godt lide gåder og hjernevridere. Dem, der scorer lavt på Intellekt, foretrækker at forholde sig til mennesker eller ting, snarere end idéer. De opfatter intellektuelle øvelser som spild af tid. Intellekt er ikke det samme som intelligens. Intellekt er en intellektuel stil, ikke en intellektuel evne, selv om dem, der scorer højt på Intellekt, ligger lidt højere på standardiserede intelligenstests end individer med lavt intellekt.
- LiberalismeHøj 18 af 20
Psykologisk liberalisme er udtryk for en parathed til at udfordre autoriteter, konventioner og traditionelle værdier. I sin mest ekstreme form kan psykologisk liberalisme endda udtrykke sig gennem direkte fjendtlighed over for regler, sympati med lovbrydere og en forkærlighed for tvetydighed, kaos og uorden. Psykologisk konservative foretrækker den sikkerhed og stabilitet, som traditioner kan give. Psykologisk liberalisme og konservatisme er ikke det samme som politisk tilhørsforhold, men det kan være med til at skubbe nogle i retning af bestemte partier.
Påpasselighed
Høj92 af 120 · 71%
Din score på Påpasselighed er høj. Det betyder, at du sætter klare mål og forfølger dem beslutsomt. Andre mennesker ser dig som pålidelig og hårdtarbejdende.
Påpasselighed handler om den måde, hvorpå vi kontrollerer, regulerer og styrer vores impulser.
Læs mere om dette træk
Impulser er ikke i sig selv dårlige; i nogle tilfælde kan tidspres kræve en hurtig beslutning, og en impulsiv reaktion baseret på første indskydelse kan være fornuftig. Og når man ikke er på arbejde, og det hele ikke er så alvorligt, kan det være sjovt at agere spontant og impulsivt. Impulsive individer kan af andre blive opfattet som farverige, sjove at være sammen med og småskøre.
Men impulsive handlinger kan også give problemer. Nogle impulser er asociale. Ukontrollerede asociale handlinger kan ikke bare være til skade for andre mennesker, men kan også føre til gengældelse eller straf mod den, der begår disse handlinger. Et andet problem med impulsive handlinger er, at de ofte giver umiddelbare gevinster men har uønskede konsekvenser på længere sigt. Eksempelvis kan overdreven socialisering føre til, at man bliver fyret fra sit job, fornærmer man en anden, kan det ødelægge et vigtigt forhold, og brugen af nydelsesmidler kan i sidste ende ødelægge ens helbred.
Impulsiv adfærd mindsker, selv når den ikke er alvorligt destruktiv, i væsentlig grad en persons effektivitet. Når man handler impulsivt, har man ikke tid til at overveje alternative handlinger, som i nogle tilfælde kan være mere hensigtsmæssige end det impulsive valg. Impulsivitet kan også skabe distraktioner i projekter, som kræver planlagte sekvenser af trin eller faser. Et impulsivt menneskes bedrifter er derfor små, spredte og usammenhængende.
Et af kendetegnene på intelligens, og noget af det som potentielt adskiller mennesket fra tidligere livsformer, er evnen til at tænke over fremtidige konsekvenser, før man handler på en indskydelse. Intelligent aktivitet inkluderer det at overveje sine langsigtede mål, at organisere og planlægge vejen frem til disse mål, og at fortsætte med at prøve at realisere disse mål på trods af pludselige indskydelser i modsat retning. Idéen om at intelligens involverer evnen til at kontrollere sine impulser er godt indfanget af begrebet fornuftighed, en alternativ overskrift for Påpasselighed. Fornuftig betyder både vis og forsigtig.
Personer, der scorer højt på skalaen for Påpasselighed, opfattes af andre faktisk som intelligente. Fordelene ved høj påpasselighed er tydelige. Påpasselige individer undgår problemer og opnår en høj grad af succes gennem målbevidst planlægning og vedholdenhed. De opfattes også positivt af andre som intelligente og pålidelige. På den negative side kan de være rendyrkede perfektionister og arbejdsnarkomaner. Derudover kan ekstremt påpasselige mennesker blive opfattet som tørre og kedelige.
Upåpasselige mennesker kan blive kritiseret for deres upålidelighed, mangel på ambitioner og manglende evne til at holde sig inden for rammerne, men de kan få mange kortvarige fornøjelser, og de vil aldrig blive betragtet som kedelige.
Facetter
- SelvsikkerhedHøj 16 af 20
Selvsikkerhed beskriver tilliden til ens egne evner til at udrette ting. Dem, der scorer højt, mener selv, at de har den nødvendige intelligens (snusfornuft), drive og selvkontrol til at opnå succes. Dem, der scorer lavt, synes ikke, de er effektive, og føler måske, at de ikke har kontrol over deres eget liv.
- OrdentlighedGennemsnitlig 11 af 20
Personer, som scorer højt på ordentlighed, er velorganiserede. De kan godt lide at leve efter rutiner og tidsplaner. De skriver lister og laver planer. Dem, der scorer lavt, har en tendens til at være uorganiserede og flyvske.
- PligtopfyldenhedHøj 16 af 20
Denne skala afspejler graden af en persons pligtfølelse. Dem, der scorer højt på denne skala, føler en stærk moralsk forpligtelse. Dem, der scorer lavt, opfatter kontrakter, regler og love som unødigt begrænsende. De opfattes ofte som upålidelige eller endda uansvarlige.
- StræbsomhedHøj 17 af 20
Individer, der scorer højt på denne skala, stræber efter at opnå det bedste. Deres drive til at blive anerkendt som succesrige holder dem på sporet frem mod deres ambitiøse mål. De har ofte en stærk retningssans i livet, men nogle af dem, der scorer meget højt, kan være for ensporede og besat af deres arbejde. Dem, der scorer lavt, stiller sig tilfredse med at klare sig igennem livet med en minimal arbejdsindsats, og opfattes ofte af andre som dovne.
- SelvdisciplinHøj 16 af 20
Selvdisciplin - hvad mange omtaler som viljestyrke - henviser til evnen til vedholdende at arbejde med svære eller ubehagelige opgaver, indtil de er gennemført. Mennesker, der har høj selvdisciplin, er i stand til at overvinde modviljen mod at påbegynde opgaver og blive på sporet, uanset forstyrrelser. Dem med lav selvdisciplin udsætter opgaverne og har en dårlig evne til at kæmpe igennem, og de er ofte ikke i stand til at gennemføre opgaver - selv ikke opgaver, som de faktisk gerne vil gennemføre.
- ForsigtighedHøj 16 af 20
Forsigtighed beskriver tilbøjeligheden til at tænke tingene igennem, før man handler. Dem, der scorer højt på Forsigtighedsskalaen, tager sig god tid, når de træffer beslutninger. Dem, der scorer lavt, siger eller gør ofte det første, der falder dem ind, uden at overveje alternativerne eller de sandsynlige konsekvenser af disse alternativer.
Udadvendthed
Lav52 af 120 · 29%
Din score på Udadvendthed er lav, hvilket indikerer, at du er indadvendt, reserveret og stille. Du sætter pris på alenetid og på at dyrke aktiviteter for dig selv. Din sociale omgang vil typisk begrænse sig til nogle få, nære venner.
Udadvendthed er kendetegnet ved en udtalt optagethed af den ydre verden.
Læs mere om dette træk
Udadvendte mennesker nyder at være sammen med andre, har masser af energi, og oplever ofte positive følelser. De har en tendens til at være entusiastiske, handlingsorienterede individer, som er tilbøjelige til at sige "Ja!" eller "Lad os komme af sted!", når der er udsigt til lidt spænding. I grupper kan de lide at tale, hævde sig og tiltrække opmærksomhed.
Indadvendte mennesker har ikke samme kådhed, energi og aktivitetsniveau som udadvendte. De har en tendens til at være stille, lavmælte, velovervejede og afkoblede fra den sociale verden. Deres manglende interesse for socialt engagement skal ikke ses som udtryk for generthed eller depression; indadvendte har simpelthen ikke samme behov for stimulering som udadvendte og foretrækker at være alene.
Den indadvendtes selvstændighed og tilbageholdenhed forveksles nogle gange fejlagtigt med uvenlighed eller arrogance. I praksis vil en indadvendt person, som scorer højt på imødekommenhed, ikke opsøge andres selskab, men vil være ganske behagelig, hvis andre henvender sig.
Facetter
- VenlighedLav 7 af 20
Venlige mennesker kan godt lide andre mennesker og viser åbent deres positive følelser overfor andre. De har nemt ved at få venner, og det er nemt for dem at danne tætte, intime forhold. Dem, der scorer lavt på Venlighed, er ikke nødvendigvis kolde og afvisende, men de rækker ikke ud til andre og opfattes som fjerne og reserverede.
- SelskabelighedGennemsnitlig 11 af 20
Selskabelige mennesker finder andres selskab behageligt stimulerende og givende. De nyder at være blandt mange mennesker. Dem, der scorer lavt, har en tendens til at blive overvældet af, og undgår derfor aktivt, større menneskemængder. De har ikke nødvendigvis noget imod at være sammen med andre en gang imellem, men deres behov for privatliv og tid for sig selv er større end hos individer, som scorer højt på denne skala.
- SelvhævdelseLav 8 af 20
Dem, der scorer højt på Selvhævdelse, kan godt lide at sige deres mening, tage styringen og guide andres aktiviteter. De har en tendens til at have lederrollen i en gruppe. Dem, der scorer lavt, siger ikke meget og lader andre styre aktiviteterne i en gruppe.
- AktivitetsniveauGennemsnitlig 10 af 20
Aktive individer lever tempofyldte og travle liv. De bevæger sig omkring hurtigt og energisk og tager del i mange aktiviteter. Personer, som scorer lavt på denne skala, lever et mere stille og roligt liv i et afslappet tempo.
- SpændingssøgningLav 9 af 20
Dem, der scorer højt på denne skala, kommer nemt til at kede sig, hvis de ikke får en masse ekstern stimulation. De elsker alle lysene og livet i byen. De er tilbøjelige til at tage chancer og søge spænding. Dem, der scorer lavt, overvældes af larm og påstyr og har modvilje mod at opsøge spænding.
- MunterhedLav 7 af 20
Denne skala måler positivt humør og følelser, ikke negative følelser (som er en del af Neuroticisme-domænet). Personer, der scorer højt på denne skala, oplever typisk forskellige positive følelser, inklusive glæde, entusiasme, optimisme og lykke. Dem, der scorer lavt, er ikke nær så tilbøjelige til at have sådanne energiske, glade følelser.
Imødekommenhed
Høj91 af 120 · 70%
Dit høje niveau af Imødekommenhed indikerer en stærk interesse for andres behov og velvære. Du er rar, sympatisk og samarbejdsvillig.
Imødekommenhed afspejler individuelle forskelle i interessen for samarbejde og social harmoni. Imødekommende individer sætter pris på at komme godt ud af det med andre mennesker.
Læs mere om dette træk
De er derfor hensynsfulde, venlige, generøse, hjælpsomme og villige til at gå på kompromis med andre. Imødekommende mennesker har også et optimistisk syn på menneskets natur. De tror på, at andre mennesker i bund og grund er ærlige, anstændige og pålidelige.
Uimødekommende individer sætter deres egeninteresse højere end hensynet til at komme overens med andre. De bekymrer sig generelt ikke om andres velvære, og de er derfor utilbøjelige til at gøre en ekstra indsats for andre mennesker. Undertiden får deres mistro over for andres motiver dem til at blive mistænksomme, uvenlige og usamarbejdsvillige.
Imødekommenhed er åbenlyst en fordel i forhold til at opnå og bevare popularitet. Imødekommende mennesker er mere vellidte end uimødekommende mennesker. På den anden side er imødekommenhed ikke en styrke i situationer, hvor der er behov for at træffe hårde eller fuldstændigt objektive beslutninger. Uimødekommende mennesker kan blive fremragende videnskabsmænd, kritikere eller soldater.
Facetter
- TillidGennemsnitlig 12 af 20
En person med høj tillid antager, at de fleste mennesker er rimelige, ærlige og har gode intentioner. Personer med lav tillid ser andre som egoistiske, uærlige og potentielt farlige.
- MoralitetHøj 17 af 20
Dem, der scorer højt på denne skala, ser ikke behov for forstillelse eller manipulation i deres interaktion med andre og er derfor ligefremme, ærlige og oprigtige. Dem, der scorer lavt, mener, at der er behov for en vis grad af bedrag i sociale relationer. Andre mennesker finder det forholdsvis nemt at forholde sig til de ligefremme individer, der scorer højt på denne skala. De finder det generelt vanskeligere at forholde sig til de mindre ligefremme personer, der scorer lavt på denne skala. Det skal bemærkes, at mennesker, der scorer lavt, ikke er uden principper eller moral; de er blot mere på vagt og mindre villige til åbent at afsløre hele sandheden.
- AltruismeHøj 15 af 20
Altruistiske mennesker ser en selvstændig værdi i at hjælpe andre. De er derfor generelt villige til at hjælpe folk i nød. Altruistiske mennesker oplever det at gøre ting for andre som en form for selvrealisering snarere end som selvopofrelse. Dem, der scorer lavt på denne skala, er ikke udpræget glade for at hjælpe mennesker i nød. Anmodninger om hjælp føles mere som et krav, end som en mulighed for selvrealisering.
- SamarbejdeGennemsnitlig 14 af 20
Individer, der scorer højt på denne skala, kan ikke lide konfrontationer. De er villige til at gå på kompromis eller undertrykke deres egne behov for at komme godt ud af det med andre. Dem, der scorer lavt på denne skala, er mere tilbøjelige til at presse andre for at få deres vilje.
- BeskedenhedHøj 16 af 20
Dem, der scorer højt på denne skala, kan ikke lide at fremstille sig selv som bedre end andre mennesker. I nogle tilfælde kan denne tilgang skyldes lav selvtillid eller lavt selvværd. Ikke desto mindre er der nogle mennesker med høj selvtillid, som betragter ubeskedenhed som upassende. Dem, som er villige til at fremstille sig selv som overlegne, har en tendens til at blive opfattet som ubehageligt arrogante af andre mennesker.
- SympatiHøj 17 af 20
Personer, der scorer højt på denne skala, er blødhjertede og medfølende. De føler andres smerte, som var den deres egen, og får nemt medlidenhed med folk. Dem, der scorer lavt, påvirkes ikke noget videre af menneskelig lidelse. De sætter en ære i at træffe objektive valg baseret på fornuft. De bekymrer sig mere om sandhed og upartisk retfærdighed end om barmhjertighed.
Neuroticisme
Lav54 af 120 · 31%
Din score på Neuroticisme er lav, hvilket indikerer, at du er meget rolig, fattet og ligevægtig. Du reagerer ikke med intense følelsesmæssige udbrud, selv ikke i situationer, som de fleste andre ville betragte som stressende.
Neuroticisme refererer til tendensen til at opleve negative følelser.
Læs mere om dette træk
Freud brugte oprindeligt betegnelsen neurose til at beskrive en tilstand kendetegnet ved mental og følelsesmæssig lidelse og en manglende evne til at håndtere de krav, som livet almindeligvis stiller. Han antydede, at alle udviser en eller anden form for tegn på neurose, men at vi er forskellige, hvad angår graden af lidelse og de specifikke symptomer herpå. I dag refererer neuroticisme til tendensen til at have negative følelser.
Dem, der scorer højt på neuroticisme, oplever måske primært én bestemt negativ følelse som angst, vrede eller depression, men vil sandsynligvis opleve flere af disse følelser.
Mennesker, som scorer højt på neuroticisme, er følelsesmæssigt reaktive. De reagerer følelsesmæssigt på begivenheder, som ikke ville påvirke de fleste mennesker, og deres reaktioner har det med at være mere intense end normalt. De er mere tilbøjelige til at opleve almindelige situationer som truende, og mindre udfordringer som håbløst vanskelige.
Deres negative følelsesmæssige reaktioner har det med at vare ved i usædvanligt lang tid, hvilket resulterer i, at de ofte er i dårligt humør. Disse problemer med følelsesmæssig regulering kan formindske neurotikerens evne til at tænke klart, træffe beslutninger og håndtere stress på en effektiv måde.
Facetter
- AngstGennemsnitlig 10 af 20
Hjernens "kæmp-eller-flygt"-system bliver hos angste mennesker aktiveret for nemt og for ofte. Derfor har mennesker, som scorer højt på angst, det ofte med at føle, at der er ved at ske noget farligt. Måske er de bange for bestemte situationer, eller også er de generelt frygtsomme. De er anspændte, urolige og nervøse. Personer, som scorer lavt på angst, er normalt rolige og frygtløse.
- VredeLav 7 af 20
Personer, som scorer højt på Vrede, bliver rasende, når tingene ikke går, som de ønsker det. De er meget optagede af at blive ordentligt behandlet, og de føler vrede og bitterhed, hvis de føler, de bliver snydt. Denne skala måler tendensen til at føle vrede; hvorvidt personen også udtrykker irritation eller fjendtlighed, afhænger af personens niveau af Imødekommenhed. Dem, der scorer lavt, bliver sjældent eller ikke så let vrede.
- DepressionLav 6 af 20
Denne skala måler tendensen til at føle sig trist, bedrøvet og modløs. Dem, der scorer højt, mangler energi og har svært ved selv at iværksætte aktiviteter. Dem, der scorer lavt, har en tendens til ikke at få sådanne depressive følelser.
- SelvbevidsthedGennemsnitlig 11 af 20
Selvbevidste individer er følsomme over for, hvad andre mennesker tænker om dem. Deres bekymring for at blive afvist eller forhånet får dem til at føle sig generte og dårligt tilpas sammen med andre. De føler sig nemt pinligt berørt og bliver ofte flove. Deres frygt for at andre vil kritisere dem eller drille dem er overdreven og urealistisk, men deres akavethed og ubehag kan gøre denne frygt til en selvopfyldende profeti. I modsætning hertil lider de, der scorer lavt, ikke af denne fejlagtige opfattelse af, at alle ser på dem og dømmer dem. De bliver ikke nervøse i sociale sammenhænge.
- UmådeholdenhedGennemsnitlig 10 af 20
Umådeholdne individer føler stærke tilbøjeligheder og lyster, som de har svært ved at undertrykke. De har det med at være meget fokuserede på kortsigtet nydelse og belønning, snarere end på de langsigtede konsekvenser. Dem, der scorer lavt, oplever ikke stærke, uimodståelige lyster og bliver derfor heller ikke fristet til umådeholden nydelse.
- SårbarhedGennemsnitlig 10 af 20
Dem, der scorer højt på Sårbarhed, oplever panik, forvirring og hjælpeløshed, når de er stressede eller under pres. Dem, der scorer lavt, er mere fattede, selvsikre og klarttænkende, når de bliver presset.