Sådan ser en sammenligning af en stor gruppe ud.

Åbne mennesker er intellektuelt nysgerrige, værdsætter kunst og er sensitive over for skønhed. De har det med at være mere opmærksomme på deres følelser, sammenlignet med mere lukkede mennesker. De har en tendens til at tænke og handle på mere individualistiske og nonkonforme måder. Intellektuelle scorer typisk højt på Åbenhed for nyt; derfor bliver denne faktor også sommetider omtalt som Kultur eller Intellekt.

Intellekt bør dog nok forstås som et aspekt ved Åbenhed for nyt. Ens score i forhold til Åbenhed for nyt er kun i begrænset omfang relateret til længden på en persons uddannelse og score på en almindelig intelligenstest.

Et andet kendetegn ved den åbne kognitive stil er evnen til at tænke i symboler og abstraktioner adskilt fra konkrete erfaringer. Afhængigt af det enkelte individs konkrete intellektuelle evner, kan den symbolske kognition tage form af matematisk, logisk eller geometrisk tænkning, kunstnerisk eller metaforisk brug af sprog, musikalsk komposition og optræden, eller af en af de mange former for visuel kunst og scenekunst.

Personer, der scorer lavt på åbenhed for nyt, har en tendens til at have snævre og almindeligt udbredte interesser. De foretrækker det simple, ligefremme og tydelige frem for det komplekse, tvetydige og subtile. De ser måske med en vis skepsis på kunst og videnskab, og opfatter sådanne aktiviteter som svært tilgængelige og uden praktisk anvendelse. Lukkede mennesker foretrækker det kendte frem for det nye; de er konservative og afvisende over for forandringer.

Åbenhed præsenteres ofte som sundere eller mere modent af psykologer, som ofte selv er åbne for nyt. Men de åbne og lukkede måder at tænke på kan begge vise sig nyttige i forskellige miljøer. Den åbne persons intellektuelle stil kan være en fordel for en professor, men forskning viser, at lukket tænkning kan føre til større effektivitet på jobbet inden for politiet, salg og en række servicefag.

Impulser er ikke i sig selv dårlige; i nogle tilfælde kan tidspres kræve en hurtig beslutning, og en impulsiv reaktion baseret på første indskydelse kan være fornuftig. Og når man ikke er på arbejde, og det hele ikke er så alvorligt, kan det være sjovt at agere spontant og impulsivt. Impulsive individer kan af andre blive opfattet som farverige, sjove at være sammen med og småskøre.

Men impulsive handlinger kan også give problemer. Nogle impulser er asociale. Ukontrollerede asociale handlinger kan ikke bare være til skade for andre mennesker, men kan også føre til gengældelse eller straf mod den, der begår disse handlinger. Et andet problem med impulsive handlinger er, at de ofte giver umiddelbare gevinster men har uønskede konsekvenser på længere sigt. Eksempelvis kan overdreven socialisering føre til, at man bliver fyret fra sit job, fornærmer man en anden, kan det ødelægge et vigtigt forhold, og brugen af nydelsesmidler kan i sidste ende ødelægge ens helbred.

Impulsiv adfærd mindsker, selv når den ikke er alvorligt destruktiv, i væsentlig grad en persons effektivitet. Når man handler impulsivt, har man ikke tid til at overveje alternative handlinger, som i nogle tilfælde kan være mere hensigtsmæssige end det impulsive valg. Impulsivitet kan også skabe distraktioner i projekter, som kræver planlagte sekvenser af trin eller faser. Et impulsivt menneskes bedrifter er derfor små, spredte og usammenhængende.

Et af kendetegnene på intelligens, og noget af det som potentielt adskiller mennesket fra tidligere livsformer, er evnen til at tænke over fremtidige konsekvenser, før man handler på en indskydelse. Intelligent aktivitet inkluderer det at overveje sine langsigtede mål, at organisere og planlægge vejen frem til disse mål, og at fortsætte med at prøve at realisere disse mål på trods af pludselige indskydelser i modsat retning. Idéen om at intelligens involverer evnen til at kontrollere sine impulser er godt indfanget af begrebet fornuftighed, en alternativ overskrift for Påpasselighed. Fornuftig betyder både vis og forsigtig.

Personer, der scorer højt på skalaen for Påpasselighed, opfattes af andre faktisk som intelligente. Fordelene ved høj påpasselighed er tydelige. Påpasselige individer undgår problemer og opnår en høj grad af succes gennem målbevidst planlægning og vedholdenhed. De opfattes også positivt af andre som intelligente og pålidelige. På den negative side kan de være rendyrkede perfektionister og arbejdsnarkomaner. Derudover kan ekstremt påpasselige mennesker blive opfattet som tørre og kedelige.

Upåpasselige mennesker kan blive kritiseret for deres upålidelighed, mangel på ambitioner og manglende evne til at holde sig inden for rammerne, men de kan få mange kortvarige fornøjelser, og de vil aldrig blive betragtet som kedelige.

Udadvendte mennesker nyder at være sammen med andre, har masser af energi, og oplever ofte positive følelser. De har en tendens til at være entusiastiske, handlingsorienterede individer, som er tilbøjelige til at sige "Ja!" eller "Lad os komme af sted!", når der er udsigt til lidt spænding. I grupper kan de lide at tale, hævde sig og tiltrække opmærksomhed.

Indadvendte mennesker har ikke samme kådhed, energi og aktivitetsniveau som udadvendte. De har en tendens til at være stille, lavmælte, velovervejede og afkoblede fra den sociale verden. Deres manglende interesse for socialt engagement skal ikke ses som udtryk for generthed eller depression; indadvendte har simpelthen ikke samme behov for stimulering som udadvendte og foretrækker at være alene.

Den indadvendtes selvstændighed og tilbageholdenhed forveksles nogle gange fejlagtigt med uvenlighed eller arrogance. I praksis vil en indadvendt person, som scorer højt på imødekommenhed, ikke opsøge andres selskab, men vil være ganske behagelig, hvis andre henvender sig.

De er derfor hensynsfulde, venlige, generøse, hjælpsomme og villige til at gå på kompromis med andre. Imødekommende mennesker har også et optimistisk syn på menneskets natur. De tror på, at andre mennesker i bund og grund er ærlige, anstændige og pålidelige.

Uimødekommende individer sætter deres egeninteresse højere end hensynet til at komme overens med andre. De bekymrer sig generelt ikke om andres velvære, og de er derfor utilbøjelige til at gøre en ekstra indsats for andre mennesker. Undertiden får deres mistro over for andres motiver dem til at blive mistænksomme, uvenlige og usamarbejdsvillige.

Imødekommenhed er åbenlyst en fordel i forhold til at opnå og bevare popularitet. Imødekommende mennesker er mere vellidte end uimødekommende mennesker. På den anden side er imødekommenhed ikke en styrke i situationer, hvor der er behov for at træffe hårde eller fuldstændigt objektive beslutninger. Uimødekommende mennesker kan blive fremragende videnskabsmænd, kritikere eller soldater.

Freud brugte oprindeligt betegnelsen neurose til at beskrive en tilstand kendetegnet ved mental og følelsesmæssig lidelse og en manglende evne til at håndtere de krav, som livet almindeligvis stiller. Han antydede, at alle udviser en eller anden form for tegn på neurose, men at vi er forskellige, hvad angår graden af lidelse og de specifikke symptomer herpå. I dag refererer neuroticisme til tendensen til at have negative følelser.

Dem, der scorer højt på neuroticisme, oplever måske primært én bestemt negativ følelse som angst, vrede eller depression, men vil sandsynligvis opleve flere af disse følelser.

Mennesker, som scorer højt på neuroticisme, er følelsesmæssigt reaktive. De reagerer følelsesmæssigt på begivenheder, som ikke ville påvirke de fleste mennesker, og deres reaktioner har det med at være mere intense end normalt. De er mere tilbøjelige til at opleve almindelige situationer som truende, og mindre udfordringer som håbløst vanskelige.

Deres negative følelsesmæssige reaktioner har det med at vare ved i usædvanligt lang tid, hvilket resulterer i, at de ofte er i dårligt humør. Disse problemer med følelsesmæssig regulering kan formindske neurotikerens evne til at tænke klart, træffe beslutninger og håndtere stress på en effektiv måde.